Før din investering

Sådan læser du investeringsmaterialet.

5 tips til at læse udbudsmaterialet

Et typisk udbudsmateriale på en batteriinvestering er et dokument på 40-70 sider. Det kan være tidskrævende at læse det hele igennem, og det behøver du heldigvis heller ikke.

Her får du fem tips til, hvad du specifikt skal være opmærksom på, når du overvejer at investere i et batteriprojekt.

Kig efter omsætningen

En batteriparks indtægtskilde står på to ben.

Arbitragehandel

Det ene ben består af køb og salg af strøm via et elhandelsselskab. Det er godt gammeldags købmandskab: køb billigt og sælg dyrt. Du skal sikre dig, at de omsætningstal der estimeres i budgettet er funderet på konkrete, historiske elpriser og realistiske forventninger til fremtidige strømpriser.

Frekvensbalancering

Det andet ben i en batteriparks omsætning er frekvensbalancering, også kaldet systemydelser. Energinet køber “lagerplads” hos os for at have mulighed for at regulere frekvensen i elnettet. Dette gøres på auktioner, hvor der bydes ind på intraday og day ahead ydelser. Lige som ved arbitragehandel, bør du sikre dig, at budgetterne baserer sig på konkrete, historiske takster og realistiske forventninger til fremtidige ydelsestakster.

Hvad er batterianlæggets købspris?

Hvad er batteriparkens pris? Du bør sammenligne prisen pr. MW. Og så er beliggenhed også relevant, da der er stor forskel på de indtægter, der kan genereres i hhv. budzone DK1 (Jylland og Fyn) og DK2 (Sjælland og øerne). 

Skal man eje 10% af selskabet?

Som selskabsinvestor i et aktieselskab var det tidligere vigtigt, at du som minimum ejer 10% af hele selskabet for at få skattefri udbytteudbetaling.

 

Pr. 1. januar 2025 trådte nye regler i kraft vedr. udbytte­beskat­ning.

Det betyder, at du som selskabs­investor ikke længere behøver eje min. 10 % af et sel­skab for at få skatte­frihed ved udbytte­udbeta­ling fra porte­følje­sel­skaber til dit moder­selskab. Uanset hvor stor andel du ejer af et sel­skab, så er udbytter nu skatte­fri så længe moder­sel­skabet er den ret­mæs­sige ejer af udbyt­ter­ne.

Vi har som følge heraf ændret prak­sis i den måde vi ud­byder investe­ringer på, og sondrer således ikke længere mel­lem en 10 % ejer­andel og Finans­tilsynets krav om mini­mums­inve­ste­ring på €100.000. 

Hvordan er hæftelsen i selskabet?

Kig altid efter om hæftelsen er solidarisk eller begrænset i det selskab du investerer i. Alle projekter i Imbro A/S er med begrænset hæftelse uanset om det er et A/S, P/S eller et K/S selskab – og du har ingen hæftelse over for selskabets kreditorer og finansieringskilder. Du hæfter dermed kun for din egen andel (også kaldet pro rata hæftelse) og ikke for de andre investorer, hvilket er klart at foretrække,  da du dermed ikke er afhængig af dine medinvestorers økonomiske forhold.

Hvad er budgetperioden?

Afkastet stiger hvert år i takt med at gælden nedbringes. Derfor kan man ikke sammenligne et gennemsnitligt afkast fra et 10-års budget med et 20-års budget. De fleste budgetter i Imbro A/S’s projekter er udarbejdet over en 15-årig periode.

Forskel på K/S og A/S?

PARAMETRE  K/S  A/S
 Hæftelse  Begrænset  Begrænset
 Min. indskud  Forskelligt  750.000
 Antal investorer  Max 10  Ubegrænset
 Beskatning  Hos den enkelte investor  I selskabet
 Anvend VSO-midler  Ja  Nej
 Anvend pensionsmidler  Nej  Ja
 Anvend private midler  Ja  Ja
 Anvend selskabsmidler  Ja  Ja

Hvordan kommer jeg i gang?

1. Udvælg det rigtige projekt for dig
2. Underskriv tegningsaftale og overfør indskud
3. Nu er du i gang

Din investering hos Imbro A/S

Oftest stillede spørgsmål – Vi giver dig alle svarene.

Før din investering

5 tips til at læse et prospekt? Forskel på K/S og A/S? Hvordan kommer jeg igang?

Under din investering

Hvad skal jeg foretage mig? Hvilken rolle har Imbro A/S? Får jeg løbende info?

Efter din investering

Hvordan bliver jeg beskattet? Hvornår er mit afkast realiseret? Hvordan hjælper Imbro A/S ift. exit?
Se projekter Infomøder