Sådan fungerer det

Full-service administration

Administration

Bortset fra de investorer som selv har en specialiseret organisation, vælger de fleste investorer at udlicitere den kommercielle- og selskabsmæssige administration til Imbro. Som administrator sikrer Imbro, at investeringsprojekterne leverer det højeste mulige afkast, at aktivet lever op til myndighedernes krav og at der bliver udarbejdet budgetter, regnskaber mv.

Administration af batteriparker er ikke nødvendigvis en triviel opgave. Administrationen skal tilpasses skattelovgivningen, elforsyningsloven og anden lovgivning, der regulerer kritisk infrastruktur. Det er vigtigt at sikre sig, at den valgte administrator har kompetence inden for administration af netop denne type aktiv.

Den kommercielle administrator af batterianlæg skal igennem den daglige drift sikre, at det højeste afkast af investeringen bliver realiseret.

Drift & vedligehold

Imbro foretager løbende overvågning af batterierne. Derved sikres, at der hurtigt bliver taget hånd om eventuelle driftsforstyrrelser og at anlæggene bliver vedligeholdt.

For at batterierne giver et tilfredsstillende afkast skal de driftes optimalt. Derfor har vi en energihandler ind over til at sikre den bedste udnyttelse af batteriernes kapacitet så de ikke slides unødigt.

Udnyttes batterierne optimalt holder de til 8.000 – 12.000 cyklusser, altså op- og afladninger.

Kommerciel ledelse

Som den kommercielle ledelse er det Imbros ansvar, at der sker en betryggende forvaltning af batterierne. Et vigtigt element er at sikre en fornuftig rolle- og opgavefordeling mellem de forskellige aktører.

Når en hensigtsmæssig ledelse er tilrettelagt og alle arbejdsopgaver er fordelt, er det lettere at optimere driften og processerne omkring driften.

Den kommercielle ledelse består blandt andet af:

  • Overordnet ledelse og strukturering af processerne
  • Rapportering til investorerne
  • Forslag til optimering af drift
  • Optimering af cash flow
  • Forsikringsforhold
  • Kontakt til den tekniske ledelse
  • Kontakt til administrator
Se projekter Infomøder