Derfor er frekvensregulering interessant for dig som investor

Imbro Zero2, for investorer og private, som vil investere i vedvarende energi

Sol og vind kommer og går – det kender vi alt for godt i Danmark med vores skiftende årstider og ustadige vejr. Derfor er effektive lagringsmetoder til elektricitet mere attraktive end nogensinde før – særligt nu, midt i den grønne omstilling. Og det er her, frekvensregulering kommer ind i billedet.

Men hvad er frekvensregulering egentlig, hvorfor er det interessant for dig som investor, og hvordan investerer man i frekvensregulering? Det vil vi se nærmere på i denne artikel.

Hvad er frekvensregulering?

Frekvensregulering handler grundlæggende om at hjælpe elnettet med at opretholde en stabil frekvens. Det er nemlig afgørende for at sikre, at el-systemet og elektronisk udstyr ikke tager skade, som det kan gøre, hvis frekvensen afviger for meget.

En af måderne at opretholde balance i elforbruget og elproduktionen på, er ved at lagre elektriciteten, fx i batterier, da disse hurtigt kan reagere på udsving i frekvensen.

Tidligere, da det stort set kun var fossile energikilder vi fik vores el fra, var der ikke i samme grad behov for frekvensregulering og energilagring, da de fossile energikilder er mere forudsigelige og stabile end de vedvarende energikilder, som fx sol og vind, som man i høj grad benytter i dag. Det betyder, at der i takt med den grønne omstilling, og det øgede brug af vedvarende energikilder, efter al sandsynlighed, vil være stigende efterspørgsel efter teknologier, som kan levere frekvensregulering.

For dig som professionel investor, er dette interessant, da det åbner op for nye gunstige investeringsmuligheder.

Batterier er ideelle til frekvensregulering

Batterier er en oplagt og ideel metode til frekvensregulering, da batterier er i stand til lynhurtigt, på få millisekunder, enten at levere strøm til elnettet, hvis der er behov for dét, eller optage strøm fra elnettet. Batterier kan desuden levere præcis den mængde strøm, der er behov for. Dertil kommer, at batteriteknologien er blevet mere moden og avanceret, og bedre i stand til at agere som en stabiliserende faktor, når solen ikke skinner og når det er vindstille.

Samtidig er det også en miljømæssig fordel, at frekvensreguleringen foregår ved hjælp af lagret energi fra de perioder, hvor der har været en overproduktion af el.

Batterier udgør med andre ord en vigtig brik i den grønne omstilling og i fremtidens elnet.

Investering i batteriparker er en bæredygtig investering

Der er ingen tvivl om, at behovet for at balancere udbuddet og efterspørgslen af el, for at opretholde en stabil frekvens på elnettet, er stigende, og kun vil stige løbende i takt med den grønne omstilling. Der er ligeledes ingen tvivl om, at batterier er en af de, hvis ikke dén, bedste og mest effektive metode til at sikre frekvensregulering på.

Derfor er særligt batteriparker en attraktiv investeringscase for dig, der både ønsker at investere i projekter med et højt årligt udbytte, og i projekter, som er grønne og bidrager til den grønne omstilling.

Batteriparker har ydermere den fordel, at de genererer indtægter ved at understøtte to markeder: spotmarkedet og systemydelsesmarkedet. Sidstnævnte handler om frekvensregulering og om at sikre balance i elnettet, mens førstnævnte handler om, at batteriparker er i stand til at lade batterierne op når strømmen er billig (eller sågar gratis) og sælge den igen når elprisen stiger.

Dét, sammenholdt med den teknologiske modenhed og det forhold at energilagring er et kæmpe uudnyttet marked, gør investering i batteriparker til en attraktiv investeringscase for professionelle investorer, som ønsker at investere i grønne projekter med et stort indtjeningspotentiale.

Se projekter Infomøder