ESG som strategisk værktøj

Batterilagring som del af din virksomheds ESG-kommunikation

Vis jeres virksomhed som ansvarlig aktør i forhold til bæredygtighed

Er du virksomhedsejer? så kan der være god ræson i at investere i batterilagring. Det giver både bedre bundlinje og pluspoint på ESG-kontoen.

At inkludere investering i batterilagring (Battery Energy Storage Systems eller blot BESS) som en del af din virksomheds ESG-strategi giver nemlig en række klare fordele. Især hvis din virksomhed har et stort energiforbrug og dermed bonner negativt ud på CO2-regnskabet.

Når du som ejer af en energitung virksomhed investerer i batteri­lagrings­anlæg gen­nem Imbro Zero2 får du nemlig mulig­hed for at kom­muni­kere jeres engage­ment i bære­dygtig­hed uden at være nødt til selv at eje eller drifte anlæg­get. Alt det tager vi os af.

Du skal alene høste frugterne af din investe­ring – dels i form af et årligt, økono­misk afkast, dels i form af konkret klimahandling til jeres ESG-kommu­nikation, som kan styrke jeres brand og bære­dygtig­heds­pro­fil.

Anvend batteriinvestering i din miljøkommunikation (Environmental):

  • Grøn omstilling: Din virksomhed kan fremhæve, at I gennem jeres investering aktivt bidrager til den grønne omstilling ved at understøtte vedvarende energikilder. I kan kommunikere, at I indirekte er med til at reducere CO2-udledninger ved at optimere energilagring og minimere spild fra vedvarende energiproduktion.
  • CO2-reduktion: Selvom virksomheden ikke direkte bruger energien fra BESS-anlægget, kan I kommunikere de potentielle CO2-besparelser, som anlægget muliggør i energisystemet. Det kan være en del af jeres samlede klimaregnskab, hvor I viser, hvordan jeres investering i grøn teknologi bidrager til en mere bæredygtig verden.
  • Optimering af energiforbrug: Endelig kan I også fremhæve, hvordan jeres investering i BESS bidrager til en mere effektiv energiforvaltning i elnettet, hvilket hjælper med at stabilisere energisystemet og reducere spidsbelastninger. Det er en vinkel, der styrker jeres omdømme som ansvarlig aktør i forhold til energiforbrug og bæredygtighed.

Anvend investering i batteripark i din sociale kommunikation (Social):

  • FNs Verdensmål: Ved at investere i BESS viser I, at I ikke kun fokuserer på egen drift, men også på det større billede i forhold til samfundets grønne målsætninger om at indfri FNs Verdensmål, hvor mål nr. 7 og 13 handler om hhv. at øge andelen af bæredygtig energi og en skærpet klimaindsats. I kan med god samvittighed fremhæve, hvordan jeres investering hjælper med at skabe en mere bæredygtig energiinfrastruktur, der kommer hele samfundet til gode.
  • Øget energi- og forsyningssikkerhed: Investeringen kan også kommunikeres som et bidrag til at sikre stabil energiforsyning og minimere risikoen for strømudfald, hvilket er en vigtig social fordel, især for energitunge virksomheder med kritiske funktioner.
  • Skabelse af arbejdspladser og grøn innovation: Din virksomhed får mulighed for at bryste sig af en investering i en ny energiteknologi, der understøtter udviklingen af grønne jobs og innovation i energisektoren, hvilket har en positiv social effekt.

    Anvend BESS-investering i din ledelseskommunikation (Governance):

  • Ansvarlig investeringspraksis: Ved at inkludere BESS i jeres investeringsportefølje kan virksomheden kommunikere en ansvarlig investeringsstrategi, hvor I bevidst vælger projekter, der støtter bæredygtige energiløsninger. Dette styrker jeres governance og viser, at I er proaktive i forhold til langsigtede, miljømæssigt ansvarlige investeringer.
  • Opfyldelse af ESG-krav: Jeres virksomhed kan bruge BESS-investeringen til at dokumentere, hvordan I arbejder aktivt med at opfylde ESG-krav fra både lovgivere, investorer og kunder. I kan fremhæve, at I investerer i teknologier, der fremmer bæredygtighed, hvilket øger transparensen i jeres rapportering og styrker tilliden blandt interessenter.
  • Reducering af finansielle risici: Virksomheden kan også kommunikere, at investering i grønne energiløsninger som BESS reducerer finansielle risici forbundet med udsving i energimarkedet og stigende energipriser, hvilket viser god risikostyring og fremtidssikring.

Greenwashing-fri markedsføring

Fordi jeres virksomhed investerer i et konkret projekt, som har en klar klimamæssig effekt, undgår I beskyldninger om greenwashing. I kan præsentere jeres investering som en del af en troværdig og meningsfuld ESG-strategi, hvor jeres økonomiske støtte til BESS-projekter direkte bidrager til en bæredygtig overgang til vedvarende energi.
Vi kan designe et projekt til din virksomheds specifikke behov, hvor I bliver eneejer af et selskab, der ejer et BESS-anlæg. I kan også vælge at købe jer ind i et projekt der deles med andre investorer. Det er helt op til jer.

Forbrugere, investorer og jobsøgende foretrækker klimabevidste virksomheder

Der har længe været søgning til virksomheder, der tager aktivt del i store samfundsspørgsmål som eksempelvis den grønne omstilling. Blandt forbrugere såvel som jobsøgende. Både i jeres employer branding, investor relations, markeds­føring og øvrige kommuni­kations­discipliner kan I derfor fokusere på, at jeres investering i batteriparker er en langsigtet løsning, der støtter en bæredygtig fremtid, hvilket appellerer til både investorer og forbrugere, der ønsker at støtte virksomheder med en bæredygtig vision, der hæver sig over green­washing.

Kontakt os endelig for en nærmere drøftelse af dine muligheder.

Se projekter Infomøder