En aktiv investeringsstrategi er en investeringsstrategi, hvor mulighederne for høje afkast typisk er større end ved en passiv investeringsstrategi. Det er dog også en strategi, som kan indebære en højere grad af risiko.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad en aktiv investeringsstrategi er, om det er en investeringsstrategi, som kunne være noget for dig, og hvordan du kommer i gang.
Sådan fungerer en aktiv investeringsstrategi
En aktiv investeringsstrategi er en tilgang, hvor du, eller dem, der hjælper dig med at investere, selv aktivt vælger de aktier, værdipapirer, ejendomme eller andre investeringer, som du vil investere i.
Målet med denne investeringsform er at ”slå” markedet ved selv at vælge de aktiver, der skal investeres i, udnytte markedets bevægelser og finde de mest attraktive og lovende muligheder. Det er derfor en strategi, som kræver mere tid, men også mere viden om markedet end en passiv investeringsstrategi.
Til gengæld er en aktiv investeringsstrategi også en strategi, hvor mulighederne for høje afkast typisk er større end ved en passiv investeringsstrategi. Det skyldes, at du kan vælge de investeringscases, der har det største potentiale baseret på din viden og erfaring.
Eksempler på aktiv investeringsstrategi
Et eksempel på en aktiv investeringsstrategi er, at du åbner en aktiesparekonto og selv vælger de værdipapirer, du vil investere i, og løbende køber og sælger nye værdipapirer.
En aktiv investeringsstrategi kan også være en investering i andre aktiver eller projekter, fx ejendomme eller start-ups, som du selv vælger, fordi du har en formodning om, at de har potentiale til at generere et højt afkast på sigt.
Er en aktiv investeringsstrategi noget for dig?
En aktiv investeringsstrategi indebærer generelt større risici end en passiv investeringsstrategi, som blot følger markedet. Til gengæld er mulighederne for høje afkast også større.
For at få succes med en aktiv investeringsstrategi kræver det, at du har et indgående kendskab til markedet og ikke mindst de investeringsformer, du vil placere dine penge i. At alliere sig med en erfaren investeringsrådgiver, som har den nødvendige erfaring og knowhow til at finde og udvælge de mest attraktive investeringscases, kan derfor være en god løsning, hvis du ønsker at prøve kræfter med aktiv investering.
En aktiv investeringsstrategi kan med fordel kombineres med en passiv investeringsstrategi, så du får det bedste fra begge verdener – stabiliteten og den lave risiko fra den passive investering og potentialet for et højt afkast fra den aktive investering. En diversificeret strategi kan dermed bidrage til at reducere risikoen for tab, samtidig med at du kan opnå solide afkast, hvis dine aktive investeringer udvikler sig positivt.
Ofte stillede spørgsmål om aktiv investeringsstrategi (FAQ)
En aktiv investeringsstrategi er en strategi, hvor man selv udvælger de aktiver, man ønsker at placere sine penge i, med det formål at forsøge at ”slå” markedet for at opnå et højt afkast.