Opbevaring af energi i fremtidens energisystemer

Imbro Zero2, for investorer og private, som vil investere i vedvarende energi

Opbevaring af energi, eller energilagring, som det også kaldes, handler om at gemme overskydende energi, fx fra vedvarende energikilder, til senere brug.

I takt med at vi i højere grad får vores energi fra vedvarende energikilder, som fx sol og vind, bliver opbevaring af energi stadig vigtigere. Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Hvorfor er opbevaring af energi vigtigt?

Opbevaring af energi er et af de vigtigste emner i fremtidens energisystemer.

Det skyldes først og fremmest, at mange vedvarende energikilder, som fx sol og vind, kun producerer strøm, når vinden blæser, eller når solen skinner. Med energilagring bliver det muligt at gemme overskudsenergi, så den kan bruges senere.

Opbevaring af vedvarende energi betyder samtidig, at vi kan udnytte al den energi, der bliver produceret, fremfor at overskuddet går til spilde.

Derudover reducerer opbevaring af energibehovet for fossil back-up-energi, da den lagrerede energi kan bruges i perioder med lav produktion, hvor man i stedet ville benytte fossile energikilder til at dække behovet og sikre en stabil energiforsyning.

Opbevaring af energi i Danmark

Danmark er et af de førende lande i verden, når det kommer til vedvarende energikilder, og ikke mindst til udvikling og brug af energilagring.

I Danmark er opbevaring af energi noget, der sker på flere forskellige måder. Det være sig fx via vores fjernvarmesystem, som gør det muligt at lagre varme i store tanke, eller via brintanlæg, som er en måde at lagre energi kemisk.

Der findes også opbevaring af potentiel energi, hvor energien typisk omdannes til en anden energiform, der kan frigives senere.

Opbevaring af energi i batteriparker

Batterilagre, i form af fx batteriparker, er en effektiv og smart måde at lagre energi på. Her lagres strøm på store litium-ion-batterier på en sikker og effektiv måde, som er med til at balancere elnettet og undgå spildproduktion fra vedvarende energikilder. Batteriparker forventes derfor at spille en nøglerolle i fremtidens energiforsyning.

Både opbevaring af energi fra solceller og opbevaring af energi fra vindmøller kan foregå i batterier. Batteriparker er typisk koblet direkte til elnettet og kan derfor modtage strøm fra alle kilder, opbevare den og levere den, når der er brug for det.

Kort sagt spiller opbevaring af energi en afgørende rolle i overgangen til et grønnere og mere stabilt energisystem i fremtiden.

Se projekter Infomøder